Engparken 8

9280 Storvorde

Boligtype Fritidshus
Størrelse71m2
Grund1.200m2
Antal rum3
Bygget 1969
Sagsnummer000281

Flot renoveret sommerhus nær strand og vand

Kvarteret:

Dejligt fritidshus beliggende i Egense, der er en hyggelig by med kort afstand til Aalborg. Her er der børnevenlige badestrande med god plads til velvoksne sandslotte, en lokal købmand med is i fryseren og dagligvarer på hylderne, en charmerende lystbådehavn og et fantastisk sommerliv med masser af stemning. Nyd udsigten over havet, hvor Limfjorden udmunder i Kattegat og gå lange ture langs vandet hele året rundt.

Boligen:

Huset har gennem de seneste år gennemgået en omfattende renovering, så det nu fremstår i flot og indflytningsklar stand med store, hyggelige opholdsrum, en rummelig garage på 40 m2 og to gode soverum. Huset er omgivet af skønne terrasser, så her kan man følge solen fra morgen til aften, og især den overdækkede terrasse, der har sol fra vest, udgør den perfekte ramme om skønne stunder med familie og venner.

Indretningen:

Indenfor finder I 71 særdeles veludnyttede kvadratmeter, der indrettet lyst og lækkert med et flot lysindfald og gode materialer. Husets naturlige samlingspunkt er det store, åbne opholdsmiljø, hvor køkken og stue er samlet i et. Køkkenet er indrettet med hvide elementer af høj kvalitet, bordplader i lyst træ og et praktisk klinkegulv, mens stuen imponerer med smukke, lyse plankegulve, store, småsprossede vinduespartier og gavmild plads til både spisebord og bløde sofaer.

Midt i rummet står en hyggelig brændeovn, der spreder både varme og stemning på de kolde dage, mens man om sommeren slår dørene op til de to skønne terrasser, der er vendt mod henholdsvis øst og vest.

Huset rummer desuden et dejligt soveværelse med indbyggede skabe, et værelse samt et lækkert badeværelse med bruseniche, spabad og plads til vaskesøjle.


Carina Bach Kristiansen
Indehaver - Salg & Vurdering
Mail:carina@digitalbolig.dk
Tlf:53210000
Laustvej 3
9493 Saltum
Boligtype Fritidshus
Kongeørnen 5
9280 Storvorde
Boligtype Fritidshus
Søndergade 81
9370 Hals
Boligtype Fritidshus
Øster Halne Hedevej 27
9430 Vadum
Boligtype Fritidslandbrug (u/30 ha)