Kvorupvej 239

9490 Pandrup

Boligtype Villa
Størrelse270m2
Grund17.366m2
Antal rum6
Bygget/ombygget 1900/2000
Kontantpris3.145.000
Udbetaling:160.000
Ejerudgift pr. md.2.463
Energimærke
Sagsnummer000315

Historisk ejendom i idylliske omgivelser

Kvarteret:
Charmerende stråtækt ejendom beliggende i særdeles attraktivt område med udsigt over åbne marker og samtidig blot to kilometer fra Pandrup, der byder på en velrenommeret skole, gode daginstitutioner, adskillige butikker og dagligvareforretninger samt et aktivt foreningsliv med masser af fritidstilbud til både store og små. Vejen til skole går ad en mindre befærdet vej og tager blot seks minutter på cykel, så her kan børnene nemt klare turen på egen hånd. 

Boligen:
Denne idylliske ejendom nærmest emmer af historie og sjæl. Huset er en gammel mølle, der blev opført i 1900, men som i 2000 gennemgik en større renovering, så man i dag finder en flot og indflytningsklar bolig på ikke mindre end 270 velindrettede kvadratmeter. Med til ejendommen hører desuden en stor garage med plads til adskillige køretøjer som er opført i 2004. Huset er placeret på godt 1,7 hektar stor grund, der byder på masser af udfoldelsesmuligheder for både store og små. Råvildt lægger tit vejen forbi baghaven og har man brug for yderligere naturoplevelser er der kun kort vej til Hune plantage og stranden ved Blokhus.

Indretningen:
Indenfor imponerer ejendommen med mange flotte store værelser samt en lys og indbydende indretning. Her får man et dejligt køkkenalrum, hvor familien kan samles i det daglige, og en stor, flot stue med smukke trægulve, et skønt lysindfald fra de mange vinduespartier og masser af plads til både spisebord og sofahjørne.
Desuden byder huset på to dejlige badeværelser, der begge er indrettet med bruseniche, fem flotte værelser, der alle er af god og anvendelig størrelse, et stort multirum med mange anvendelsesmuligheder samt et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Fra køkkenet er der udgang til et fantastisk hyggeligt terrassemiljø, der er vendt mod syd, så man kan nyde solen, de smukke omgivelser og fuglenes fløjten fra tidlige morgen til langt ude på de lange, lyse sommeraftener.

Det er ren idyl som taget ud af en Morten Korch film.

Carina Bach Kristiansen
Indehaver - Salg & Vurdering
Mail:carina@digitalbolig.dk
Tlf:53210000
Harald Fischers Vej 21
9480 Løkken
Boligtype Villa
Gerdingvej 9
9520 Skørping
Boligtype Villa
Langbrovej 63
9700 Brønderslev
Boligtype Villa
Dagvej 3
9220 Aalborg Øst
Boligtype Villa
Houvej 282
9362 Gandrup
Boligtype Villa