Bladet 10

9260 Gistrup

Boligtype Andelsbolig
Størrelse95m2
Antal rum3
Bygget 1985
Energimærke
Sagsnummer000346

Spændende andelsbolig med attraktiv beliggenhed i Gistrup

Bemærk lav boligydelse og en meget lav teknisk pris. 


Kvarteret:

Velindrettet andelsbolig, der udgør den ene halvdel af et velholdt dobbelthus. Her bor man helt tæt på Lundby Krat og Ørnehøj Golfklub, tæt på det kommende supersygehus og bare fem minutter på cykel fra Gistrup Skole, børnepasning og gode indkøbsmuligheder. Endelig er der gode forbindelser til Aalborg City, der kan nås på bare 10-15 minutter.


Boligen:

Når man erhverver sig denne nydelige andelsbolig bliver man samtidig medlem af en velfungerende og økonomisk velfunderet andelsforening med et godt sammenhold. Husene er opført i 1985 og fremstår i pæn og velholdt stand med facade i røde mursten og rødt tegltag. Bag huset venter en dejlig, lukket have med en skøn terrasse. 


Indretningen:

I parkerer i den sortmalede carport, der også rummer et praktisk redskabsrum, og lader den smukt opvoksede have byde jer velkommen til. Fra hoveddøren træder man ind en pæn entré med klinkegulv og gode garderobe faciliteter. Herfra er der adgang til en stor, lys stue med store, østvendte vinduespartier og udgang til terrasse.

En skydedør adskiller stuen fra et funktionelt indrettet køkken med hvide elementer, bordplader i massivt træ og plads til spisebord i den hyggelige karnap, hvor der er masser af sol i eftermiddags- og aftentimerne.

Huset rummer desuden et stort soveværelse med indbyggede skabe, et værelse, et bryggers med egen indgang og et velindrettet badeværelse med bruseniche.

Alt i alt en spændende bolig med gode muligheder for, at køber kan sætte sit eget præg på indretningen.


Tue Klinggaard
Indehaver & ejendomsmægler, MDE – Køberrådgiver med Tryghedsmærke
Mail:tue@digitalbolig.dk
Tlf:53 23 00 00